28. november 2010

Efter julefrokost....

er jeg vist mest bare træt, og nok allermest træt af den mangel på hæmninger snaps giver andre mennesker (jeg drikker belært af bitter erfaring ikke snaps). Jeg er træt af at folk bliver ulideligt kloge at høre på, tror at de danser som en drøm, lige skal fortælle mig at de ved bedre end mig selv, hvilket menneske jeg er - og om det er godt eller dårligt - selvom jeg aldrig før har vekslet mere end 5 ord med dem. Og mest af alt er jeg træt af at gå på et studie, hvor der på 2 årgange er 7 piger/kvinder tilsammen, og at de 3 af os der var til stede i går åbenbart er sådan ca. de smukkeste kvinder i byen.

Det lykkes mig dog at afvise min x-skuespiller studie kollega på en ok måde, men kan godt mærke her bagefter at jeg faktisk er lidt øv over at mænd (der er gift  OG har børn) slet ikke ejer situationsfornemmelse, jeg gider da overhovedet ikke med til sådan et arrangement en anden gang, hvis de ikke lærer at styre deres brandert!

Bortset fra det, var det en sjov og våd aften, og jeg er noget slatten i dag, men langt fra lige så syg som sidst. Jeg var trods alt voksen nok til at tænke langt nok til at huske at der er en dag i dag og vi har jo haft min venindes datter på 12 på besøg hele weekenden, hun skal ikke lide under at jeg nogengange tror at fri bar er lig med 7000 genstande indenbords, så i går fik jeg kun ca. 12 genstande og det var absolut tilpas :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar