8. februar 2011

Tænkeboks..

Jeg er i syv sind med den give-away. Jeg går og tænker på, hvad jeg skal finde på, men mon ikke jeg kommer op med noget i løbet af de næste par dage? Når jeg ikke lige spekulere i gaver, så skriver jeg på problemformulering, den skal fremlægges på fredag og vi er denne gang en stor 4 mands gruppe, så der bliver snakket/diskuteret meget. Men det er fint, det er nemlig den måde man flytter sig på :)

På pindene er der pt. kun et projekt, nemlig mit topstykke, denne gang mindre end sidst, men det er nu så dejligt et stykke strik at det ikke gør så meget (i hvert fald ikke alverden!) at jeg strikker med det samme gang for 2. gang... Jeg overvejer at starte et par fjollede strømper op med det hjemmefarvede garn fra sidste uges strikke-hygge-hønse møde.

Nå ja, og så kom jeg vist lige til at købe 13 (!) nøgler mørkegrøn strømpegarn i går... Har en ide om at de skal transformeres til enten en cardigan til mig selv ELLER en vest/trøje til min mand.. Selvom jeg har hørt at det er den sikre måde at få forholdet til at slutte på... naj det tror jeg altså ikke på, og jeg ved at han vil bære resultatet med stolthed :)

Hvad har i på pindene?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar