27. marts 2011

Forårsstemning...

Selv om man som mig bare bor i et ældgammelt og mærkeligt hus med lavt til loftet og ekstrem dårlig udnyttet plads, kan man alligevel godt glæde sig over en dag i en have, der lige om lidt eksplodere i lysegrønt frodighed, men som ligenu ligner noget fra en grå og trist apokalyptisk fremtidsfilm....

Og dog, for man skal bare tæt nok på:

 Der er vintergækker i skellet..
 Og erantis..
 Det ene gamle, fuldstændigt voldbarberede piletræ har gæslinger..
 Rarbarber!
Og mit nye højbedsprojekt, lavet af ældgamle pallerammer, som har kostet gratis og jorden er hentet på nærmeste genbrugsplads. Ideen havde vi set i bilkareklamen, men de ville have 200 kr. (!) for 2 pallerammer . det er jo dumt.. og der er allerede købt frø...

 Både Victor...
Og Orla nyder det dejlige vejr, alle dyr, inkl. de 2 katte der ikke lige ville fotograferes i går, sov igennem hele aftenen og natten... der er nu ikke noget som frisk luft!
Ja og så kan man have vasketøjet ude, langt om længe, jeg sov som en baby i nyvasket sengetøj, som moder natur havde tilført vidunderlig duft. 
Man kan godt snuppe en kop kaffe i en havestol på en lun plet med læ.. 

For lidt penge har vi nok af her på matriklen, men vi har hinanden og vores "børn" og fremfor alt har vi en lørdag som den i går, hvor man bare går rundt og er glad fordi solen skinner og man ligesom genopdager at nu er vinteren ved at være over, alle ting bliver pænere og lyset kommer, sammen med glæden..

Håber i alle får en god søndag :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar