30. september 2011

Endelig tid...

Halløj, halløj jeg har endelig en fornemmelse af at have 10 min, jeg med god samvittighed kan bruge på at blogge lidt.. USA-turen nærmer sig hastigt (på torsdag, på torsdag!) og jeg tror vist at jeg er ved at have styr på kufferten, fik lige købet en blazer, en trøje og en top i dag, med en samlet besparelse på over 800 kr!

Yes, det kan man da forholde sig til. Min garderobe er mere end mangelfuld pt, men jeg er simpelthen for nærig til at bruge alt for mange penge på tøj, der gerne skulle ende med at være for stort. Og det går i øvrigt stadig den rigtige vej på det projekt - langsomt men det er ok med mig.. Jeg kunne sikkert godt speede det op, hvis jeg gik igang med hardcore motion, men det gider jeg faktisk ikke ;)

Hvad så med strik? Jo jeg strikker da på livet løs, men ikke til mig selv, det er kun strik på bestilling der er gang i for tiden... Både min poncho og Olive ligger på standby - Olive ender nok med at være for stor, men den bliver IKKE pillet op, trøjen bliver foræret væk, når den engang er færdig, hvis den ikke passer mig :) Det bestillingsstrik der fylder mest er hættetrøjen med alle snoningerne. Jeg har ryg og begge forstykker færdig, er igang med det første ærme - men det får også en 12 dages pause, når jeg letter på torsdag. Jeg tror ikke jeg pakker strik i kufferten, jeg vil hellere have lækkert garn og grej med hjem derover fra istedet...

Nogen der kan anbefale fede garnbutikker i Virginia??

Ingen kommentarer:

Send en kommentar