16. august 2009

Min første taske..


altså den første jeg selv har strikket og som jeg vil forsøge at filte.. Har længe siddet og beundret alle de kreative ting folk kunne få ud af lige at smide noget i vaskemaskinen, så nu skal det prøves!
Som det ses er jeg allerede godt igang og regner med at kunne fremvise resultat i morgen, men er noget spændt på garnets filte evne, eftersom det er fra brugsen og derfor kun indeholder 20% uld - det er jo ikke meget, så langt er jeg da kommet i min søgen rundt på nettet efter tips og tricks.

Men det har ligget i min kurv en evighed og nu bliver det brugt, og om ikke andet kan jeg afskrive det som et eksperiment og næste gang købe noget ordentlig garn til at filte..

Sjovt at tænke på at jeg har filtet før, men det har altid været sort uheld, som dengang min mor gav mig den dejligste lækre sorte mohair trøje, hun selv havde lavet med en kæmpe krave på, og jeg ikke kunne holde ud at den lugtede så forfærdeligt af askebæger og røg at jeg endte med at smide den i vaskemaskinen i dumhed...

Ud kom verdens mindste og mest ukendelige garnklump.. skulle nok bare have skyllet den op i eddikevand i stedet.. Undskyld mor og hvil i fred.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar