Tror folk der har (små) børn at de er de eneste der har noget at skulle have sagt? Nej, jeg er ikke misundelig på alle jer der er i stand til at undfange, men jeg undres bare nogen gange over at jeg - på trods af at jeg er en voksen kvinde på 32, med hus, bil, mand og uddannelse - så ofte føler mig stillet bagerst i køen, når der bliver udvekslet meninger.
Hvorfor skal jeg, der betragter mig selv som et relativt intelligent menneske ligge under for den der "jeg er MOR, jeg ved hvad jeg taler om" attitude, som mine ellers dejlige veninder og kolleger har en tendens til??
Ja, jeg har ingen børn. Nej, det ser ikke ud til at Moder Natur (den kælling!) vil skænke os nogen, og ja, jeg ved faktisk en del om det, i og med at jeg fra jeg var 13, sammen med min 1 år yngre søster, havde det meste af ansvaret for at tage os af vores yngste nyfødte søster, da min mor og stedfar ikke rigtigt orkede at se ud over deres egen alkoholiserede næsetip.
Kommer sådan til at tænke på de der "Kan du ikke lige tage den HELT ned?" sketches tjenesten på P3, kørte for nogen år siden.. Det var også en MOR de tog under kærlig behandling.
Kære mødre, elsk jeres børn overalt, men fri mig for den der mor bedrevidenhed, der desværre er en fast del af formeringpakken hos mange af jer.
Kærlig hilsen
En dyremor og menneskemoster
Ingen kommentarer:
Send en kommentar