10. juni 2010

Kapitulering..

Jeg måtte kaste håndklædet i ringen i går og melde mig syg. Nu gik det bare ikke længere, jeg har simpelthen så mange smerter i min skulder og arm, at det næsten ikke er til at holde ud. Var ved lægen og han stak mig en henvisning til fysioterapeut og 14 dages sygemelding.

Og for det ikke skal være løgn, fik jeg forleden brev fra arbejdsskadestyrelsen, at min sag endnu ikke var afgjort, da der mangler oplysninger... Hvorfor er jeg bare så sikker på at det er netop min arbejdsplads der ikke har udfyldt og sendt de skemaer de er blevet bedt om..?

Jeg havde ellers håbet at jeg kunne have klaret den indtil sommerferien og så lige en 3 uger derefter inden jeg starter på skole, men det ser det desværre ikke ud til lige pt..

Jeg er meget træt af at jeg ikke har været i stand til at trække stikket noget før, jeg må lide af misforstået loyalitet over for min arbejdsplads.

Nå, jeg må hellere pakke min sorte sindstilstand væk og istedet nyde at jeg har 14 dage, hvor jeg ikke skal knokle flere tons træ igennem hænderne, hver eneste dag :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar