19. juni 2010

Lidt småfilosofiske tanker om mandekønnet..

Jeg er yderst lykkeligt gift, eller jeg lever i et ok velfungerende forhold. Jeg er sammen med en mand, der respektere mig, lader mig få min vilje og som elsker mig - lige præcis som den jeg er. Så er man vist ret heldig, har jeg ligesom opsnuset derude i den virkelige verden.

Når man så er i det her rigtige forhold, så kan det jo ikke undgåes at jeg nogengange tænker tilbage på de frøer og prinser-wannabees jeg kyssede før jeg mødte min mand. Når jeg sådan tænker tilbage, så har mænd med ret almindelige (nogle vil sige bondske) navne fyldt meget i mit liv og i mine følelser. Nogen blev der noget ud af, nogle ingenting og man kan vel sige at det nok også er meget godt, sådan set i bakspejlet..

Der var den dumme idiot, ham kender alle piger. Han besidder en charme og en evne til at flirte, der ofte opvejer at han ikke nødvendigvis er så lækker som han selv tror, men der er bare et eller andet ved ham der den "farlige" man instinktivt ved at man skal holde sig fra. Når man så endelig giver efter for hans gøren kur til en, ja så er han lige pludselig mærkelig, kold og kryptisk i hans udmeldinger. Jo når han vil se en er han meget insisterende, men ellers skal man være heldig, for overhovedet at få bare lidt respons. Og mans man er i det, ser man det ikke, men han er jo som regel allerede videre til den næste. For ham er det jagten der er det sjove, ikke fangsten.


Og den type der er hans dimitrale modsætning er den gode fyr, sådan en er min mand :) Det vil sige det er jo ikke kun win-win med en good guy. Generelt opfylder en good guy alle krav for at være en drømmemand, om ikke andet på det personlige plan. Han er sød, betænksom, ikke bange for at vise følelser, meget involveret i forholdet og man føler sig som en prinsesse. MEN som regel er the good guy en ven du allerede har, og derfor ser du ham som (netop) en ven, altså et ikke seksuelt væsen, det ville være perfekt, hvis du bare lige kunne falde for ham. Men han er jo ikke den farlige bad-boy, og paradokset er jo at vi vil have en gentleman i byen og en bad-boy i sengen (for at fricitere rapperen jooks).



Så er der mr. legetøj, typisk en du allerede har datet og absolut affærdiget som en du gad at være kæreste med. Han er måske lækker og det virkede helt perfekt indtil han åbnede munden.. Enten er han spejlblank, arbejder inden for landbruget (oh yeah, been there, gider så bare ikke lige høre mere om din traktor vel?) Eller også er det bare ikke ens type. Men derfor kan han jo godt være en tiger i sengen, og man kan vel altid lave et booty-call, hvis man keder sig...

Så er der ens drømmemand, ham du aldrig fik, og som du bare ved, ville være blevet den mest fantastiske kæreste. Thi, han ville kunne opfylde alle dine forventninger til et forhold, ligemeget om de er realistiske eller ej. Nogle få kvinder er så heldige at de er sammen med deres drømmemand, og det er netop disse par vi andre kigger på med misundelse. Men mon ikke det er det samme hele vejen rundt? Jeg har indtil flere drømmemænd, nogle er rene fantasibilleder, hængt op på en mand, jeg tror er som jeg forestiller mig, andre er ret reelle. Fælles for dem er at jeg inderst inde godt ved at jeg allerede har min drømmemand, lige hed ved siden af mig, og jeg måske bare skulle lære at påskønne det lidt mere...

Endelig er der plaster på såret fyren, det siger næsten sig selv. Det er ham du er sammen med lige efter et forhold er gået i stykker. Som regel er han slet ikke ens type, men man har bare brug for at blive bekræftiget i at man er skøn og lækker. Desværre vil han tit meget mere end bare lidt hyggeknalderi, så det ender ofte med at han står tilbage som en såret mand. Men vi kvinder ved jo godt at man skal ikke løbe fra det ene forhold over i det næste, og ærlig talt, burde han ikke have set den komme, når vi nu lige var blevet skilt, forladt eller selv gået??

Ingen mænd er perfekte, og det er der nok heller ikke nogen kvinder der er, men tak til alle de mænd, der på godt og ondt har kendt mig og på en måde gjort mig til den jeg er i dag..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar