20. marts 2011

Tyvstart

Jeg er startet på min FLS - trængte bare sådan til at slå op til noget nyt, og når nu strikkeprøven passede og det er på pind 5, ja det er bare rart at starte noget andet og ret hurtigt.



De noget umage maskemarkører er nogle jeg fik i fødselsdagsgave fra en af medlemmerne i min fødselsdagsgruppe på kreativsiden. De er lige tunge og store nok, men rigtig flotte. Der var også perler i den gave og da mine andre markører sidder på topstykket, overvejer jeg om jeg ikke lige skal lave et sæt til i morgen.

Garnet er i øvrigt dejligt, blødt og smukt. Men hold op der er meget spindeolie i. Sidder med meget bløde og knap så vellugtende hænder. Trøster mig med at det forsvinder i første vask.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar