20. marts 2011

Der køres i stilling..

Til påbegyndelsen af flere strikke projekter. Jeg arbejder pt. kun på et projekt, nemlig topstykket v2.0 og det er dejligt strik, men det tager jo lidt tid at strikke en tunika, og det bliver altså lidt kedeligt kun at strikke den ene omgang efter anden uden den store variation.

For et stykke tid siden "kom jeg til" at købe 1 kg garn hos www.garnudsalg.dk det var superbilligt og lige den slags jeg bedst kan lide at strikke med. Nu har jeg meldt mig til en FLS KAL på www.kreativsiden.dk og jeg må jo hellere se og komme igang med at lave en strikkeprøve og da garnet blev leveret på cones (kegler?) måtte krydsnøgleapperatet i gang.
To lækre cones á ca. 500 gr.
Den opmærksomme læser vil se at jeg hører strikorama imens :)
Resultat - 10 nøgler á 100 gr. 
Så nu skal pindene frem - det bliver den brune som skal blive til min næste FLS. 

Så havde jeg egentlig også besluttet mig for at jeg vil strikke marts måneds mysteriesok fra fra de anonyme sokkestrikkers gruppe på ravelry, og jeg har også gemt de clues der indtil nu er kommet i mit bibliotek derinde, men jeg er sådan lidt lala mht. at starte på dem. Jeg elsker at strikke strømper og jeg har lidt (som i ufattelig meget) strømpegarn på lager, men ikke noget der lige passer til det mønster og jeg skal ikke købe mere garn.. Desuden virker mønstret ærlig talt lidt meget kedeligt, så de får lige lov at ligge lidt...

Ja og jeg har fået den fedeste stue - tak til IKEA. Og i bedste genbrugsstil er der blevet kørt en masse på genbrugspladsen i dag og vores venner har fået det gamle sofaer, og kvitterede med en lækker brunch. Total win-win :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar