18. marts 2011

Fredagsguf..

Ja det er ikke chokolade og chips - selv det også er dejlige ting. Nej i dag har jeg forkælet mand, mig selv og min indre skabs japaner med at lave en gang hjemmelavet sushi. Det var bare så lækkert..


Forårs sushi - for i dag opdagede jeg endelig både vintergækker og erantis i haven. Derfor er der et par radiser der er blevet til kirsebærblade og pynt. Sushien er nigiri med japansk omelet, rejer og rejer/avokado. Så er der ruller med rejer/agurk, surimi/avokado/mayonaise, surimi og til sidst peberfrugt/avokado/wasabi. Selvfølgelig serveret med soya, wasabi og syltet ingefær.. Risene var helt perfekte denne gang og på trods af at vi gjorde en ihærdig indsats var der alligevel nok i overskud til en let snack i morgen.

Og nu vi taler om i morgen - der skal vi i IKEA og hente ny sofa og stol i knaldrød! Det bliver så godt. Så manden er godt igang med at hænge tv/højtalere op og vende stuen rundt. De gamle sofaer har vi doneret til nogle venner, de (sofaerne) er ikke for kønne længere - tak til 3 katte og en hund - men de er kønnere end dem vores venner allerede har.

Desværre betyder den roede/omrokerede stue at jeg ikke rigtig kan komme til at lave den strikkeprøve til det kommende FLS projekt, men jeg kan vel fortrække til køkkenet og vinde garn op på krydsnøgle apparatet?

1 kommentar:

  1. Mums - hjemmelavet suchi. Det ser rigtig lækkert ud :-)

    SvarSlet