4. april 2011

Forår

I går skinnede solen i min have og jeg nåede at sidde ude på en lun plet med kaffe og strik.






Jeg fik også taget et billede af mit kirsebær træ. Det er fyldt med knopper og lige om lidt brister de og de smukkeste blomster kommer frem.



Græsset er begyndt at gro og grønnes.



Nå ja og så er min kære mand gået i forårsselvsving. Der klippes, bygges, brændes af og beskæres. Nu kunne man forledes til at tro at jeg har en fuldstændig ordentlig og parklignende have her på matriklen. Det har jeg så ikke! Jeg er bare god til at tage billeder tæt nok på til at man ikke kan se alt rodet :)



Ja og så over til garn. Jeg har jo lavet en lille amio butik som der også reklameres for her på bloggen. Sådan en butik skal have varer.

Så jeg har farvet garn.



Japansk sol - rød og hvid som det japanske flag.



Jordbærbed - grønne blade, røde bær og hvide blomster.

Begge typer farvet i et gammelt rødbedeglas - uden rødbeder. En ny metode der bare gav det smukkeste garn som jeg bare vil strikke med NU! sååååå jeg skal lige afgøre med mig selv om det skal sættes til salg eller ej. Må vist hellere få gang i mere garn farvning.

Ja og så har jeg rippet et par gamle jaywalkers op - faktisk det første par jeg lavede. De var ikke super gode, for lange, for stramme over hælen MEN de er lavet i zauberball og nu er der 2 nøgler klar til ny strømpestrik, sat sammen med lilla får jeg da de vildeste stribede forårs fest strømper!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar