17. september 2012
Mad (og billed) spam..
Klassikeren er det melfrie mørke græskarkerne brød, eksperimenterne er brunsvigerboller uden mel og sukker og vores aftensmad, indbagte rejer med sur-sød sauce og lynstegt broccoli/ærter. Alt var vellykket og lækkert.. Det er altså en fest at være low carb indimellem :)
9. september 2012
Færdigt arbejde...
Mit eget design og jeg er ikke andet end tilfreds. Garnet er tynd uld fra geilsk i farven antracit og isblå højlandsuld fra garnudsalg.dk. Jeg er i gang med at skrive opskriften ned så andre end mig forstår den. Den kommer snarest her på bloggen...
I øvrigt har vi slagtet hanekyllinger i dag 7 stk og nu er der 9,2 kg kylling i fryseren. Lige et billede af rne af de putter der slap fri, hun lægger nemlig æg...
6. september 2012
RIP Orla...
Jeg mistede min smukke dejlige røde maine coon i mandags. En vil og et smadret bækken gjorde at vil valgte at han skulle i kattehimlen.
Han er og vil blive savnet, både blandt os mennesker, men også de andre misser og hunden mangler ham.
30. august 2012
Ny hæltype testet...
Det er nu en hæl der altid har fungeret godt for mig, jeg synes at den er meget pænere end den traditionelle hælflap/kile, som nok en af de mest brugte hæltyper herhjemme..
Inde på facebook er jeg medlem af en gruppe der hedder sokker der rocker, og på et tidspunkt blev der postet et link til Cat Brodi's Sweet Tomato Heel.
Cat er en legende i min strikkeverden, hun laver gode videoer, og har nogle sjove og interessante konstruktionsmæssige ting, fx opslagning til en ægte Møbius.
Jeg har nu færdiggjort mit første par strømper med Sweet Tomato Heel, og er yderst tilfreds med resultatet, ganske som lovet er hælen glat og helt uden huller - og desuden supernem at lave og huske.
Garnet er mønsterstrømpegarn fra Coop, det er som det er - solidt og (her) ret hysterisk i farverne. Men hælen er super, så det er ikke sidste jeg vælger den til min strømpestrikning :)
29. august 2012
Hurra for mig!
Inde på kreativsiden.dk er jeg med i fødselsdagsgruppe, vi er 4 kvinder der som sådan ikke kender hinanden, men alligevel sender vi gaver til hinanden når vi har fødselsdag, det er meget hyggeligt. Alle mine andre fødselsdagsgaver har jeg til gode her til weekenden, fra hhv. søster, søster og far, manden har jo givet mig mine skønne fivefingers, og har desuden lovet mig et mandolinjern, når der kommer lidt flere finanser på kontoen.
Men jeg kan jo prale af mine fødseldagsgruppe gaver:
17. august 2012
Five fingers til mig...
Min mand har givet mig før-fødselsdagsgave i dag.. Er der noget at sige til at jeg er pjattet med ham? Han ved lige hvad jeg er vild med..
11. august 2012
Soya ristede nødder og kerner...
Dejligt inden maden snack og så nemme at lave. Med et glas sangria med is til så bliver stemningen helt sydlansk i det skønne vejr.
Jeg strikker videre på mit olympiske projekt. Havde hviledage mandag til torsdag, da jeg var på fyn. Tror ikke jeg når det selv om indtagningerne starter på næste omgang. Jeg er blevet strikkedame for mormor.nu og der er snart deadline på den første opgave.



















