26. januar 2010

Forsinket status..

Jeg er jo ikke som de andre, så det der med at gøre status over året der er gået ved årsskiftet - ja, det ligger da udenfor min formåen. Nå, men jeg må hellere forsøge at opsummere, hvad der skete i mit liv i 2009, så min pre-alzheimerhjerne har noget at forholde sig til om et års tid.

Flytninger i 2009:
1 - men hold da kæft den var sej at komme igennem. Både mand og jeg lagde åbenbart kollektivt hjerne i et skab og takkede ja til megadyrt lejehus, der trængte til ekstreme makeover, før det var tilnærmelsesvis bo-bart. Og selvfølgelig betalte vi det hele selv, for sådan er vi, dummere end vådt bølgepap.

Men nu her, næsten et år efter, sidder vi faktisk i ok pænt hus, og har efterhånden vænnet os til 162 m2 og til at overse det værste klamp lavet af husets ejer - ikke os!

Rygestop i 2009:
2 - det første foranlediget af nasty influenza og holdt lige præcis til hele hushalløjet begyndte. Og nr 2 der holder endnu - og bliver ved med det! Har endelige efter alle de år med dødlige ulækre cancerpinde i kæften indset at det er mig der har magten, det giver mig INTET at ryge, det er ikke livskvalitet og jeg savner det overhovedet ikke.

1.000 tak til Allen Carr det har skrevet en fantastisk bog, som koster næsten intet, men ændre ens liv for evigt.

Mænd i 2009:
1 - som i han jeg er gift med. Folk der kendte mig før i tiden vil muligvis måbe, men Brian er og bliver manden i mit liv, alle andre har været ulækre, ækle frøer - som jeg kun har kysset på fordi jeg var sindsyg, ung og dum. Til maj er det 3 år siden jeg scorede på at invitere til melodi grand prix fest (med 2 deltagere - hø!) - og det er det bedste der er sket i mit liv.

Hysteriske anfald i 2009:
Nok ca. 1.000.000 - gider egentlig ikke snakke om dem, jeg er indimellem en kælling og sådan er det bare.

Rejser i 2009:
3- Mallorca, Prag og Gran Canaria - hvem sagde globetrotter? Venter hvert øjeblik på opringning fra lonely planet, der vil have mig til at forfatte en rejsebog eller måske være vært i en ny serie rejseprogrammer... Føles meget overskudsagtigt at rejse så meget, når man basalt set har en økonomi der burde sendes til syn og have klippet pladerne. Tak til koralbanken!

Dyr i 2009:
3 med pels, mange uden. Blev mor til Orla, Lillefyr og Victor (miav, miav og vuf), og fiskene er der jo ligesom bare. Kampelsker mine dyr, er fuldstændig ligeglad med, hvad andre mennesker mener om det, de er mine drenge - basta!

Vandskader i 2009:
1 og det var så lige en for meget. Kan stadig godt huske at jeg stod en lørdag morgen kl 6 og svabede vand op med tårer trillende ned af kinderne, nu var det hele lige så fint, og så forfra igen. Heldigvis er alting næsten fint igen nu :)

Druk i 2009:
Har været spritstiv 2 gange, til sommerfest og til julefrokost med job. De tager det heldigvis rigtig pænt, og jeg er IKKE den er der den værste. Jeg har det skidesjovt, jeg kan åbenbart drikke shots som en godt hærdet sømand (sålænge jeg sidder helt stille), og man slår sig ikke så meget når man alligevel hænger i hegnet.

Jeg må med en vis gru konstatere at jeg åbenbart er ved at blive som dem jeg før i tiden grinede af, dem der kun kommer ud 2-3 gange om året, men så skal den også have på alle tangenter. Er sgu lidt pinligt at indrømme.

Nedslående meddelser i 2009:
Vi kan ikke blive forældre på naturlig vis. Vil vi adoptere? Ja, hvis der lige kommer en og stikker os 200.000 kr, så ingen problem. Det har fyldt rigtig meget, vi gik til en eksamen hos det danske sundhedssystem og dumpede med et brag. Pisse uretfærdigt.

Kan ikke sige så meget mere om det, ved ikke helt selv endnu, hvordan jeg takler det.

Opsummering af året:
Ikke for godt, ikke for skidt. Det var året, hvor jeg virkelig fik sat gang i nogen tanker i mit hovede. Både om mig som person og omkring min arbejdssituation.
Jeg er ikke typen der laver forsætter osv for det år vi allerede er i gang med, men jeg vil nu alligevel udstikke et par retningslinier for mig selv.

  • Jeg vil forsøge at få et job/en uddanelse, hvor jeg skal bruge hovedet, kan klæde mig lidt fikst på engang imellem og hvor jeg rent faktisk kunne føle mig lidt værdsat for mine kvalifikationer.
  • Jeg vil forsøge at stresse ned, har det for øjeblikket som om alting er på fast forward - undtagen mig der er på slow motion = altid følelse af bagud.
  • Jeg vil være et sødere, mere rummeligt menneske. Ikke fnyse af at halvdelen af mine venner er lidt (meget) bondske i det og i det hele taget se og kravle ned fra den høje hest.
  • Jeg vil strikke mere! Jeg vil lave ting til mig selv og kun til andre, NÅR jeg gider.
  • Jeg vil være sødere mod min mand - selv om han er verdens mest tålmodige menneske, må der være en grænse.
  • Jeg vil gå med hunden - en LANG tur - HVER DAG! Det er bare så hyggeligt, når man er kommet afsted, og Victor elsker det. Kan altså ikke andet end være i godt humør bagefter.
  • Jeg vil træne mere. Jeg har købt årskort, og skal altså til og afsted noget mere.
  • Jeg vil slutte fred med mig selv, mine dæmoner og min krop - come on jeg er 32, det er altså på tide!
  • Jeg vil holde op med at være bange for alt muligt nyt og ukendt. Det er i orden at være genert, men ulogisk frygt vil jeg ikke have, og passer jeg ikke på ender jeg som et meget ængsteligt menneske.
  • Jeg vil virkelig lægge en indsats på bloggen, jeg blogger for mig, for at rydde op i det kaos der indimellem hersker i mit hovede. Har jeg publikum, så er det fint og dejligt, og har jeg ikke, så overlever jeg nok også alligevel. 
Ok, må vist hellere stoppe nu..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar