Kender du det? Ja, altså det hvor man egentlig bare har lyst til at sige noget rigtig rigtig grimt helt uden filter? Sådan får jeg det indimellem, jeg står og lytter til en der bare lukker pis ud, nikker og smiler og sige aha og uhmmm på de rigtige steder, men i virkeligheden står der en lille kælling inde i mig og råber: "Så hold dog kæft med det der!"
Hvad emnet er, er sådan ligegyldigt, det jeg undrer mig over er at man så at sige aldrig er uden filter. jeg kan huske en gang sidste år, hvor der røg noget ud af munden på mig, der på ingen måde havde været omkring censuren først - og der sagde jeg undskyld bagefter.
Folk der kender mig, mine veninder og venner ville blive chokerede, hvis de kendte den virkelige mig der også bor i det her hylster. Hende den misundelige, den bedrevidende, den egoistiske, hende der nogen gange er ved at brække sig over endnu en historie om lille buller og hans bedrifter.
Men det er jo ikke den person jeg vil være, og det er heller ikke den personlig jeg viser udaftil . i hvert fald ikke hele tiden. Jeg ER jo også alle de negative ting, men jeg er da i det mindste bevidst om at de er der.
Nogen gange ville det være rart om man kunne gå til personlig afvikling, i stedet for personlig udvikling.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar