21. januar 2010

Wupti, så er der kage!

Har lige set i tv at Pede (sælger af hash, nøgler, og div. hårde hvidevarer), har flere fans på facebook end mange andre kendte danskere. Jow jow, man er da selv i et svagt øjeblik kommet til at blive fan, men jeg synes sgu at det er ret god humor i de reklamer, selv om jeg absolut ikke har nogen planer om at købe noget som helst på wupti, så ser jeg virkelig ikke noget forkert i at en reklame underholder bare en lillebitte smule.

Bevares vi behøver ikke ende i Polle fra Snave med egen spillefilm - der var et i øvrigt ret præcist portræt af den fynske bonderøv - men det er trods alt noget kun bedre end vanish og cellit bang(!) reklamer, der altid efterlader mig med en følelse af at den rengøringsansvarlige (åbenbart kvinden... surprise!) i en hvilken som husstand er idiot, samt giver mig en lille smule kvalme.

Det kan godt være at de produkter der reklameres for er udemærkede og faktisk holder, hvad de lover, men deres røvdårlige reklamer giver mig absolut ingen lyst til at investere mine surt tjente skillinger i dem.

Jeg er langfra den klogeste, smukkeste eller smarteste kvinde på jorden, men jeg hader at føle mig talt ned til. Og med den kære Pede er der heller ingen risiko for at det sker. Ville det usandsynlige ske at man kendte en som ham i virkeligheden (hvilket ville gøre mig til enten Winnie eller Carina), ville jeg jo ikke synes han var sjov, jeg ville nok nærmere synes at han var taber, kriminel, usympatik eller skingrende sindsyg.

Heldigvis mangler jeg hverken hash, nøgler eller mistænkelig billige hvidevarer. Til gengæld fryder jeg mig over de små humorglimt der er i hverdagen.

Og hey, jeg har taget mig tid til at strikke EN HEL omgang på topstykket i dag, nu skal jeg være seriøst og arbejde på svendeprøve projektet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar